Bag Flowers by hand


Bag Flowers by hand står jeg, Sofie. Jeg har været i blomsterbranchen i 10 år og jeg kan ikke forestille mig at lave andet. Jeg startede mit blomstereventyr, da jeg gik i tiende klasse, hvor jeg fik job i en blomsterforretning. Her blev jeg tilbudt en elevplads, som blomsterdekoratør. Efter en elevtid på 4 år og et års erfaring som udlært startede jeg min virksomhed Flowers by hand, hvor jeg fik prøvet kræfter af med at være freelancer i branchen. Det gav mig en interesse i det at være selvstændig og et indblik i, hvor forskelligt man kan drive en blomsterforretning, hvilket gav mig blod på tanden. I en alder af 21 år valgte jeg, i år 2018, at åbne min egen blomsterbutik. Med min butik i Havdrup, fik jeg opbygget en sund forretning med mange besøgende hver uge. Efter 4 år har jeg for nyligt valgt at lukke min butik og i stedet starte et værksted, hvor jeg kan fordybe mig på en anden måde i de opgaver der byder sig. Jeg brænder for de personlige binderier, der kræver tid og håndværk.

Det personlige binderi


Hvordan sørger jeg for at du får et helt personligt binderi? 

Når du har kontaktet mig omkring dine ønsker, så booker vi et møde, hvor vi snakker alt fra farver, blomster og binderier igennem. Når det hele er snakket igennem, så går jeg igang med at forberede til dagen. 

Jeg handler blomsterne på CPH Markets så tæt på dagen som muligt, så varerne er friske. På CPH Markets har jeg mulighed for at mærke og se varerne, før de bliver købt, så jeg er sikker på at kvalitet og friskhed er i top. Jeg laver binderierne i mit værksted i Havdrup, hvor jeg har mulighed for at fordybe mig og give mig tid til opgaven. 

Blomsterne vil herfeter blive leveret eller afhentet efter aftale.